Skolemad, portionsstørrelser og Ny nordisk mad

6. juni 2018

Vanen tro kigger vi tilbage på mediernes måltidshistorier. I den seneste tid har der bl.a. været debat om skolemad, der har igen været fokus på Ny nordisk mad, og så er to kvinder gået ind i kampen om mindre portioner.

Debat om skolemad

Debatten startes i kølvandet af de ti nye anbefalinger fra Advisory Board’et nedsat af regeringen. Skolemad er et af forslagene, der skal bidrage til at løfte danskernes kostvaner og overordnede sundhedstilstand. Læs også vores tidligere nyhedsindlæg om anbefalingerne.

For at fremme danskernes kostvaner og overordnede sundhedstilstand lyder anbefalingerne bl.a. at alle skolebørn bør tilbydes adgang til gode, velsmagende måltider til en rimelig pris. Jon Fuglsang, lektor på Professionshøjskolen Metropol, er begejstret, men mener også at forslaget er for ukonkret og uforpligtende: “Man bør være langt mere håndfaste om, hvad man vil gøre og hvordan og med en langt stærkere incitamentsstruktur, fordi ellers er det her glemt lige om lidt”. Læs hele artiklen her.

Skoleordfører Alex Ahrendtsen og undervisningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) skriver i en anden artikel: “Først og fremmest er det forældrenes ansvar, at deres børn får en nærende og sund frokost. Men skolen bærer også et ansvar for at skabe rammer og fællesskab omkring frokosten, så maden også bliver spist”. Læs hele artiklen her.

Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever, er ikke tilfreds med en forældrebetalt skolemadsordning. Han henviser i stedet til, at ansvaret for skolemaden bør ligge hos kommunerne med en gratis kantineordning. Det vil skabe mere lige vilkår for eleverne. Læs hele artiklen her.

Ifølge Dorte Ruge, Ph.d. i Offentlig ernæring og indlæring, UCL, kan skolemad også skabe social innovation og arbejdspladser på skolerne. Dorte Ruge taler først og fremmest ind i debatten om behovet for skolemad, da mange skolebørn – på trods af forældrenes bidrag med at smøre gode madpakker – ikke får spist tilstrækkelig mad i løbet af skoledagen. Dorte Ruge henviser til “projekt LOMA – Lokal Mad”, som har vist sig bl.a. at skabe “begejstring, madmod, motivation for læring…” Læs hele artiklen her.

Kamp mod store portioner

I projektet Ret Portion arbejder mange partnere sammen om at gøre det nemt at spise og drikke de rette mængder. Og noget tyder på, at der er opbakning til et sådan initativ. I Randers vil to kvinder gøre op med tanken om, at store mængder mad altid er det bedste. De vil ændre den kultur, der er på mange restauranter – og blandt kunderne – om at meget mad er god mad. Ernæringsekspert Christian Bitz hilser kvindernes kamp velkommen og henviser bl.a. til Måltidspartnerskabets Ret Portion. Læs mere her om kvindernes kamp her.

Ny nordisk hverdagsmad skal ind i kostrådene

WHO opfordrer i en rapport de nordiske lande til at indarbejde Ny nordisk hverdagsmad i anbefalinger og forebyggelse. Kål, rodfrugter, fisk, nødder og bær er ingredienser, som kan være med til at bremse udviklingen af hjerte-kar-sygdomme, diabetes 2, overvægt og kræft. Ud over dette fokus på folkesundheden indebærer Claus Meyers koncept for det Nye nordiske køkken, at maden skal være lokal og bæredygtig. Læs artikel om emnet her på kost.dk og i Politiken 8. maj 2018 Sektion 1, Side 8.

Se de 10 principper for Ny Nordisk Hverdagsmad udarbejdet i forbindelse med OPUS projektet 2009 – 2014

Kartoflen skal tilbage på spisebordet

Temaet for næste års Madkamp er kartoflen med kampråbet: Brug knolden! “Der er mange myter om kartofler. Sandheden er, at det er en fin og sund spise, der indeholder flere vitaminer og mineraler end ris og pasta. Og så hører den naturligt til i vores danske madkultur”, siger Susanne Tønneskov Hansen, lektor på PH Absalon. UCL’s projektet Madkamp er mission om at styrke fagligheden, anerkendelsen og samarbejdet omkring faget madkundskab og indebærer DM i mad Madkundskab. Læs nyheden her.

Der er lukket for nye kommentarer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet