Ret Portion

23. marts 2018

Videnskabelige studier viser en klar sammenhæng mellem for store portioner og et større indtag af energi, der kan føre til udvikling af overvægt og fedme. På symposiet Ret Portion kom en række eksperter med bud på, hvad vi kan gøre ved denne udvikling.

Den 7. marts holdte Måltidspartnerskabet symposiet Ret Portion om, hvordan vi sammen gør det nemmere og mere attraktivt at spise mindre. Partnerskabet havde inviteret 10 ernærings- og sundhedsfaglige eksperter og debattører, der kom med deres input til en fremtidig indsats.

Formålet med symposiet var gennem tre runder at komme nærmere på ”et rigtig godt projekt, som kan rykke rigtig mange danskere i retning af at spise tilpas”.

Folkelig bevægelse

En af hovedpointerne fra panelet var, at Måltidspartnerskabet kunne starte en bevægelse – en bevægelse, som er folkelig og som kræver produkter, hvor portionerne er mindre og indholdet bedre. En del af bevægelsen kunne også være at vi lærer at sige nej tak, når vi bliver tilbudt slikpose/croissant/portion nr. 2 til spotpris, men egentlig ikke har lyst til den. Samtidig skal producenter og detailhandel tage ansvar og komme kravet i møde: stille de gode produkter til rådighed for denne bevægelse.

Tilgængelighed

En anden hovedpointe var, at tilgængelighed spiller en kæmpestor rolle. Presset i retning af mådehold/ret portion skal komme fra forbrugerne, men god CSR-politik – ansvarlige virksomheder – skal reducere tilgængeligheden.

Tal til hjertet

En vigtig pointe var også, at ethvert tiltag skal holdes enkelt. Hvis forbrugerne skal forholde sig til mange informationer, sker der ikke noget. Tal ikke til hjernen – tal til hjertet.

Flere af partnerne har skrevet om Ret Portion. Læs DSKs dækning af symposiet her og Fødevarestyrelsens artikel her.

Der er lukket for nye kommentarer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet