Projekt

Sundhedsmotivation gennem influencers

Hvordan når man de grupper af befolkningen som ikke er interesserede eller motiverede, når det kommer til sundhed? Én måde kan være at bruge utraditionelle kommunikationsformer og samarbejde med influencers.

Sundhedsmotivation gennem influencers

I 2017 viste en analyse fra Arla og Komiteen for Sundhedsoplysning, at knap en tredjedel af befolkningen er mindre interesserede og motiverede, når det kommer til sundhed.

Sundhedsmotivation gennem influencers vil gennem et pilotprojekt afprøve potentialet i at bruge influencers på sociale medier til at nå nogle af de grupper, som i mindre grad er motiveret til sundhed og ikke lytter til sundhedsbudskaber. Ved at samarbejde med influencers håber vi at kunne nå en svær målgruppe med budskaber, der motiverer til en sundere livsstil.

Det er ikke målgruppens mangel på motivation alene, der gør målgruppen interessant – men derimod en formodning om, at mange af dem, der karakteriseres som umotiverede, kan drage fordel af en sundere livsstil.

Gamere er den første målgruppe

I første omgang vil projektet undersøge, hvorvidt influencers kan stimulere interessen for mad og sundhed blandt en særlig udvalgt gruppe af unge personer, der ikke lytter til sundhedsbudskaber. Pilotprojektets målgruppe er 15–25-årige ”gamere”, som spiller computerspil – enten alene eller i fællesskaber, og ofte bruger en stor del af deres tid på at spille.

Det er ambitionen at belyse, hvordan et budskab, som skal formidles af en influencer kan tilrettelægges, og hvordan målgruppen tager imod brugen af en influencer. Samtidig bruges pilotprojektet til at danne grundlag for anvendelse af influencers til en større målgruppe.

Fakta

Tidsplan

Februar, 2018 - maj, 2019

Partnere

MAPP, Aarhus Universitet (projektejer)

Landbrug & Fødevarer

Følgegruppe:

Fødevarestyrelsen

Fagligt selskab af Kliniske Diætister

Salling Group

Kontakt

Lars Haahr og Susanne Pedersen, MAPP

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet