Maddag 2018 – sammen om maden

11. september 2018

Den 12. september sker det igen. Børn og personale i daginstitutioner landet over sætter sig til bords og fejrer det fælles måltid. Maddag 2018 markerer værdien af madordninger som et tilbud, der kan meget mere end at mætte.

28.000 børn sætter sig den 12. september til bordet og fejrer det fælles måltid. Menuen står i år på rugbrødsmadder med smagfuldt pålæg. Der er både udviklet opskrifter og aktiviteter, så børnene sammen med det kost- og pædagogfaglige personale kan lege med og snakke om råvarerne, tilberede maden og få en god oplevelse omkring måltidet.

Maddag markerer værdien af madordninger, som et sundt, sjovt og velsmagende tilbud, der kan meget mere end at mætte. En af grundstenene i madordninger er at bruge måltidet som et pædagogisk læringsrum i hverdagen, hvor børnene inddrages i de små ting, de kan håndtere.

Op til 70% af børns energibehov dækkes i løbet af deres dag i dagsinstitutioner. De har derfor i den grad brug for sund og velsmagende mad. Netop dette tilbyder madordninger, så børnene kan komme godt igennem en lang og aktiv dag.

Maddag 2018 arrangeres af Kost & Ernæringsforbundet og FOA i regi af Måltidspartnerskabet i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Aalborg Universitet – København, University College Lillebælt og Komiteen for Sundhedsoplysning. Derudover støttes Maddag 2018 af FOLA og BUPL. Fælles er ønsket om at sætte fokus på børnenes maddannelse samt på det velsmagende og sundhedsfremmende fælles måltid i daginstitutionerne.

Find opskrifter og læs mere om Maddag 2018 her.

 

 

Der er lukket for nye kommentarer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet