Nye veje til måling af børns madkompetencer

26. februar samledes Dansk Selskab for Mad og Læring på DPU Emdrup for at diskutere måling af børns madkompetencer.

I dag findes der ikke noget værktøj til at måle børn og unges maddannelse og madkompetencer – men det er et forskningsprojekt ved Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) i færd med at gøre noget ved. Ane Bonde og Nanna Wurr Stjernqvist fra SDCC åbnede arrangementet med at fortælle om deres arbejde for at udvikle et redskab, der kan bruges bredt til at måle maddannelse hos børn.

Forskningsprocessen skal munde ut i et food literacy index bestående af 20 spørgsmål.

Spørgeskemaets begrænsninger

Efter oplægget blev der åbnet for spørgsmål og kommentarer. Nogle af pointerne, der blev problematiseret, var bl.a. hvordan man kan måle praktiske kompetencer ved hjælp af et spørgeskema, og hvordan man definerer, hvad der udgør en vigtig madkompetence.

Det er vigtigt at have en bevidsthed omkring svaghederne ved sådan en metode – men også at dette ikke er den endelige facit, blot det første bud, og noget der kan bygges videre på bagefter.

Fordele og ulemper

Til sidst på formiddagen diskuterede deltagerne emnet i mindre grupper. Afslutningsvis blev hovedpointerne opsamlet. Her er nogle af dem:

En af fordelene ved at måle madkompetencer er, at effektmåling kan være med til at skabe finansiering til projekter, hvis man kan påvise en positiv effekt. En anden fordel er at man kan sammenligne effekten af forskellige indsatser. Ulemper er at man kan komme til at styre undervisningen, fordi man ved hvad børnene skal testes på bagefter.

Der er mange normer og værdier på madområdet, og disse kan hurtigt komme til at præge de spørgsmål man stiller. Derfor er det vigtigt at være følsomme over fx kulturforskelle.

Kan man måle madglæde?

Det blev fremhævet som vigtigt, at børn bliver klædt på til at blive kompetente forbrugere i det fedmefremmende samfund. Derfor mente deltagerne, at disse kompetencer også bør måles – og ikke blot elementer relateret til madlavning.

Flere deltagere udtrykte et ønske om at få nysgerrighed, lyst og madglæde som en del af målekriterierne.

Det blev også stillet spørgsmålstegn til om man kan måle på hvorvidt maddannelsen rykker noget – også på længere sigt. Kan man måle over hele livsløbet, og i så fald hvordan? Og kan man lære af resultaterne, og bruge dem til at videreudvikle madpædagogikken?

SDCC regner med at have de første resultater fra projektet hen over sommeren. Forhåbentligvis kan dette indeks inspirere til videre debat omkring madkompetencer – både hvordan vi måler dem, og hvad madkompetencer rent faktisk er.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet