Ny årsplan klar

1. maj 2018

Måltidspartnerskabets nyeste årsplan er netop blevet publiceret her på siden. Læs om aktuelle og kommende projekter og orienter dig om de forskellige netværk og aktiviteter, som medlemmer og samarbejdspartnere kan deltage i.

Her i begyndelsen af det nye foreningsår 2018-19 offentliggøres Måltidspartnerskabets årsplan. Måltidspartnerskabets vigtigste mål er at udvikle og gennemføre projekter, der gør det lettere for danskerne at vælge sunde og attraktive måltidsløsninger, og som samtidig skaber værdi for de deltagende partnere. I årsplanen kan du læse om Måltidspartnerskabets aktuelle projekter, der bl.a. inkluderer Appetit på måltidet, Madklub på kollegiet II og Kommunikation om officielle kostråd for borgere 65+.

Videndeling og arrangementer

I 2018 vil partnerskabet fortsætte sit arbejde med videndeling indenfor mad- og måltidsområdet. Det gør vi bl.a. i form af en række netværk forankret i partnerskabet, som alle er beskrevet i årsplanen. Udover netværkerne afholdes der løbende ERFA-arrangementer for medlemmer og samarbejdspartnere om planlagte og aktuelle emner på måltidsområdet samt partnerskabsmøder. Arrangementer annonceres løbende i vores kalender.

Find årsplanen her.

Der er lukket for nye kommentarer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet