Kostrådsforvirring, prisuddeling og madpakker

1. september 2017

Måltidspartnerskabet har igen kigget på denne uges nyheder om mad, måltider og sundhed. Læs om forvirring omkring kostråd, en ny madprisuddeling og lidt om madpakker.

Forvirring over kostråd

Det er nemt at blive forvirret, når det kommer til de kostråd, vi får fra forskellige aktører på mad- og sundhedsområdet. Et sted hvor man nemt bliver forvirret er i dame- og helsemagasiner. Det er også der vi skal hen nu, men fremfor at skrive om forskellige sundhedskurer bringer Femina i deres seneste udgave en artikel, der behandler kostrådsforvirringen. Her taler de med Morten Elsøe, der er uddannet i molekylær medicin og ernæring fra Aarhus Universitet og rådgiver om sundhed. Han pointerer, at kostdogmer kan give et forkvaklet forhold til mad. Hvis man prøver at følge en specifik kur, men ikke får noget udbytte ud af det, vil mange tænke, at det ikke nytter noget, og i stedet helt droppe processen for at få en sundere livstil.

Følger man med i mediernes dækning af kostråd, mad og sundhed er det nemt at bliver forvirret, fordi man hele tiden bliver præsenteret for nye og ofte modstridende undersøgelser. I følge artiklen har Morten Elsøe forståelse for forvirringen, men den bør ikke forårsage, at man forkaster råd fra eksperter. Derimod mener han, at man kan holde fast i de officielle anbefalinger, som han forklarer er det bedste bud, der kan gives ud fra det, vi ved indtil nu. Han uddyber, at officielle anbefalinger bygger på overordnede studier, der ser på helheden af al den tilgængelige viden. Problemet opstår fordi “folk mener, at myndighederne er for langsomme og ikke forholder sig til den nyeste viden. Når der ikke er sammenhæng mellem officielle råd og det, man læser i medierne, daler tilliden,” vurderer Morten Elsøe.

Morten Elsøes bedste bud på, hvordan man navigerer i junglen af kostråd, er i første omgang at gå efter det første officielle kostråd: Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv.

Læs hele artiklen i Femina fra 31. august 2017

Sunde madvaner hyldet

I sidste weekend stærke madinitiativer målrettet børn hyldet ved Generation Food Award 2017, der blev afholdt af Arla under Copenhagen Cooking & Food Festival. Generation Food Award er en ny prisuddeling, der hylder dem, der gør en ekstraordinær indsats for at sikre børns madvaner. Flere af landets store fødevareaktører sponsorerede priserne, og en jury udpegede vinderne.

“Vi har fundet og hyldet de bedste initiativer, der findes her i landet til børn omkring mad. Jeg er meget glad for, at så mange fødevareaktører har valgt at dukke op og så mange har haft lyst til at uddele en pris. Det medvirker til, at vi får mere fokus på mad og børn – og dermed kan forbedre vilkårene får de næste generationer,” siger forklarer Jakob Knudsen landedirektør hos Arla.

Læs mere om prisuddelingen her.

Lidt mere madpakke

Der har siden skolestarten været stor opmærksomhed på madpakker, og det fortsætter lidt endnu. I en artikel fra Kristelig Dagblad kan man således læse om en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget på vegne af Arla Fonden. Undersøgelsen er foretaget blandt 900 skoleelever i 5. og 6. klasse i Midtjylland, og viser at 9 ud af 10 elever har madpakke med i skoletasken hver dag. To ud af tre elever svarer, at de glæder sig til madpakken. I næsten halvdelen af madpakkerne finder man rugbrød. Holder man undersøgelsen op mod en lignende fra 2002 viser den et fald i indtaget af sodavand hos de 13-årige. Tilbage i 2002 drag 22% af de 13-årige sodavand og det er nede på 9% i dag. Noget tyder på, at selvom rugbrød er kendt for at mætte godt, så er mængden af mad i madpakkerne ikke altid tilstrækkeligt, da 7 ud af 10 børn føler sig sultne efter en lang skoledag.

Læs hele artiklen fra Kristelig Dagblad her.

Der er lukket for nye kommentarer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet