Projekt

Tværkulturel Innovation 2017 – portionsstørrelser

Tværkulturel Innovation er et tilbagevendende samarbejde mellem uddannelsen Tværkulturelle Studier og Måltidspartnerskabet. I år stiller Nestle med en case, hvor de studerende skal arbejde med portionsstørrelser.

Tværkulturel Innovation

Måltidspartnerskabet og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet har siden 2013 udviklet en række samarbejder på måltids- og kulturområdet. I 2017 tager kurset udgangspunkt i partnerskabets ønske om at undersøge og foreslå, hvordan danskerne kan informeres om at spise og drikke de rette mængder. Det sker i samarbejde med Nesté, der er medlem af Måltidspartnerskabet.

PORTIONSSTØRRELSER ER I FOKUS

Portionsstørrelser er vokset signifikant over de sidste 50 år. Videnskabelige studier viser en klar sammenhæng mellem for store portioner og øget energiindtag, som kan føre til udvikling af overvægt og fedme. Det er blevet vigtigt at den enkelte og familier spiser og drikker de rette mængder med den rette frekvens og sammensætning for at sikre en sund og balanceret kost. Måltidspartnerskabet har netop igangsat projektet Ret Portion, med stor tilslutning og interesse fra 14 af sine partnere. Der findes både stor interesse og opmærksomhed på portionsstørrelser netop nu.

STUDERENDES VIDEN BLIVER TIL NYE IDÉER

Formålet med kursusforløbet er at integrere de studerendes tværkulturelle teoretiske viden med de udfordringer og problematikker vi i dag ser på mad- og måltidsområdet og herigennem få konkrete idéer og løsningsforslag til indsatser, der kan gøre det nemt at spise sundere og samtidig mindske ulighed i sundhed.

Kursets studerende udvikler på baggrund af deres analyser af brugerperspektivet konkrete løsningsforslag til, hvordan industrien kan anvende portion guidance på salgsemballager.

De studerende gennemfører et fuldt innovationsforløb for denne case, og udvikler konkrete strategier og løsningsforslag til casen, hvor overvejelser omkring læringsmetode og miljø, arena og settings, inddragelse af netværk, hvordan forbrugerinformation om ernæring og portionsstørrelser omsættes til hverdagspraksis inddrages. På denne måde ønskes det at opnå konkrete og implementerbare forslag til Måltidspartnerskabets indsats for at gøre det nemt at spise sundere ved at fokuserer på producenternes information.

Fakta

Tidsplan

September, 2017 - december, 2017

Partnere

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Nestlé

Kontakt

Claus Egeris, Måltidspartnerskabet

claus.egeris@maaltidspartnerskabet.dk
telefon 28 77 41 00

Frank Sejersen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

sejersen@hum.ku.dk
telefon 35 32 96 67

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet