Projekt

Nordiske mænds sundhed

Måltidspartnerskabet arrangerer i samarbejde med Nordisk Ministerråds Arbejdsgruppe for Ernæring, Mad og Toksikologi en workshop om nordiske mænds måltidsvaner og sundhed i juni 2015.

Afsluttet projekt

Kendskabet til nøglehullet og mærkets troværdighed er høj i de nordiske befolkninger. Nøglehulsmærket har fået succes fordi de nordiske regeringer, fødevareproducenter, dagligevare butikker, spisesteder, sundhedsorganisationer og forbrugere har taget Nøglehulsmærket til sig, og bruger mærket i praksis. Med et kendt og troværdigt ernæringsmærke er det blevet lettere for de nordiske befolkninger at købe ind og spise sundere mad og måltider, og dermed er det blevet lettere at følge de officielle nordiske næringsstofanbefalinger og Kostrådene.

Undersøgelser viser imidlertid, at de nordiske mænd sakker bagud i forhold til kvinderne, når det gælder sunde spisevaner. Og noget tyder på, at mange unge og mænd med kort uddannelser ikke bruger Nøglehulsmærket.

Der arrangeres derfor en workshop om nordiske mænds måltidsvaner og sundhed i regi af Nordisk Ministerråd i juni 2015 (samtidig med Mens Health Week uge 24 2015). Workshoppen arrangeres af Nordisk Ministerråds NKMT arbejdsgruppe i samarbejde med Måltidspartnerskabet.

Workshoppen skal på baggrund af de nordiske landes erfaringer med mænds måltidsvaner og sundhed, bidrage til at styrke indsatsen målrettet mænds sundhed. Et resultat af workshoppen vil være best practice erfaringer med bl.a. kommunikation, ernæringsmærkning og andre adfærdsændrende initiativer målrettet mænd.

Fakta

Tidsplan

August, 2014 - august, 2015

Partnere

Fødevarestyrelsen (projektejer)

Nordisk Ministerråd NKMT Arbejdsgruppe

Financiering

Projektet samlede budget er 150 tDKK
NKMT bidrager med 100 tDKK og 50 tDKK fra MPS

I samarbejde med

Nordisk Ministerråd

Kontakt

Puk Holm, Fødevarestyrelsen
puho@fvst.dk, telefon +45 7227 6693

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet