Projekt

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse

Hvor indtages dagens måltider og til hvilke måltider indtages mindre sunde fødevarer? Denne undersøgelse giver en indsigt i kortuddannede danske voksnes måltidskultur.

Afsluttet projekt

Kvinders kost sundere end mænds

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at blandt kortuddannede voksne lever kvindernes kost bedre op til kostanbefalingerne end mændenes, idet mænd spiser færre grøntsager, mere fedt og indtager mere alkohol.

Mest sukker og fedt, mindst frugt og grønt

Generelt er indtaget af sukker højest ved eftermiddags- og aftensmåltiderne og indtaget af fedt højest til frokost og aftensmad. Morgen- og aftensmåltidet samt mellemmåltidet om formiddagen bidrager med mindst frugt, mens morgenmåltidet samt formiddags- og aften mellemmåltiderne bidrager med færrest grøntsager.

Fedt, sukker og alkohol i weekenden

Weekendens måltider er af dårligere ernæringsmæssig kvalitet end hverdagens og indeholder mere energi, især fra fedt, sukker og alkohol.

Måltider spises i hjemmet

Undersøgelsen viser desuden, at det oftest er frokostmåltidet, der springes over eller spises ude, men at langt de fleste måltider tilberedes og spises i hjemmet.

Udbud og tilgængelighed, hvor og hvornår

Undersøgelsens resultater indgår i Måltidspartnerskabets indsatser for at gøre det nemt at spise sundere målrettet kortuddannede voksne. Undersøgelsen giver et godt billede af, på hvilke tidspunkter og i hvilke arenaer tilgængelighed og udbud af sunde måltider er vigtig.

Undersøgelsen bygger på data fra ”Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2005-08”

Læs rapporten “Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008”

Fakta

Tidsplan

Februar, 2012 - april, 2013

Partnere

Fødevarestyrelsen

Financiering

Fødevarestyrelsen

I samarbejde med

DTU Fødevareinstituttet

Kontakt

Tove Vestergaard, Fødevarestyrelsen, tvl@fvst.dk, 72 27 69 00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet