Projekt

Flere sunde måltider

Måltidspartnerskabet har de seneste år igangsat og gennemført 3 succesfulde interventionsprojekter på landets erhvervsskoler bl.a. med omstilling af over 60 kantiner, der er blevet nøglehulscertificeret. Med projektet Flere sunde måltider tilbydes de certificerede kantiner hjælp til at øge deres udbud af sunde måltider, få ny inspiration og efteruddannelse af medarbejdere.

Afsluttet projekt

Projektet ønsker at fastholde og udbygge tilgængeligheden af nøglehulsmærkede måltider i de certificerede kantiner. Der er særlig fokus på de erhvervsskoler og kantiner der allerede er Nøglehulscertificerede. Elever på erhvervsskoler er unge voksne, der er tæt på at flytte hjemmefra og dermed have det fulde ansvar for deres liv. Hvis disse unge indgår i sunde rammer og dermed påvirkes positivt til en sundere hverdag, vil der være sandsynlighed for at nogle af disse vaner tages med ind i deres voksenliv. Der er derfor et stort potentiale i forebyggelse for denne gruppe unge. Nøglehulscertificering af kantiner på erhvervsskoler vil øge til gængeligheden af sund mad for skolernes elever. Dermed bidrager projektet til at gøre det nemt at spise sundere.

Formålet med nuværende projekt er at fastholde erhvervsskolerne i ordningen Nøglehullet på spisesteder og udbygge tilgængeligheden af nøglehulsmærkede måltider på landets erhvervsskoler, især de erhvervsskoler, der i dag kun har et nøglehulsmærket tilbud på f.eks. morgenmadsbuffet og eller meget lille udbud af frokosttilbud. Der er særlig fokus på de erhvervsskoler og kantiner der allerede er Nøglehulscertificerede. Målgruppen er kantineledere og medarbejdere i nøglehulsmærkede kantiner på erhvervsskoler.

Flere sunde måltider er en projektforlængelse af de tre interventionsprojekter på landets erhvervsskoler der er nøglehulscertificeret. Læs mere her om tidligere projekt Sundere erhvervsskoler.

Fakta

Tidsplan

Maj, 2016 - december, 2016

Financiering

Hjerteforeningen
Fødevarestyrelsen
Horesta
Landbrug & Fødevarer
FOA
Kost- og Ernæringsforbundet

Kontakt

Fødevarestyrelsen (projektleder)
Kontakt Maja Lund, telefon 72276779, e-mail: maolu@fvst.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet