Projekt

Børn og unges måltidsvaner i Danmark

Hvad spiser danske børn og unge, hvor og hvornår indtages måltiderne? Undersøgelsen af Børn og unges måltidsvaner i Danmark giver et detaljeret indblik i børn og unges måltidskultur.

Afsluttet projekt

De yngste spiser i højere grad efter anbefalingerne

Undersøgelsen viser, at kosten blandt børn til og med 10-årsalderen lever bedre op til kostanbefalingerne end kosten blandt ældre børn og unge. Fra omkring 11-års alderen får mange børn et mere uregelmæssigt måltidsmønster, hvor det især er frokost og mellemmåltider formiddag og aften der springes over. Desuden spiser ældre børn og unge færre grøntsager, mindre rugbrød og mere fastfood.

Den søde weekend

Weekendens måltider indeholder mere energi sammenlignet med hverdagens måltider, og det er især morgenmad og aftensmad, der er af dårligere ernæringsmæssig kvalitet end hverdagsmåltiderne. Hertil kommer et højere indtag af sukker til alle weekendens måltider.

Børn og unge spiser hjemme

Undersøgelsen viser desuden at langt de fleste måltider tilberedes og spises i hjemmet

De største udfordringer med at spise sundt

Undersøgelsen giver indsigt i, hvor og hvornår de største udfordringer med at spise sundt eksisterer blandt børn og unge. Samtidig viser undersøgelsen, på hvilke arenaer tilgængelighed og udbud af sunde måltider er vigtig. Undersøgelsen indgår i Måltidspartnerskabets vidensgrundlag og i prioriteringen og igangsættelse af initiativer, der skal gøre det nemt for børn og unge at spise sundere måltider og mellemmåltider.

Undersøgelsen bygger på data fra ”Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet 2005-08”. Rapport er offentliggjort i marts 2013.

Læs rapporten

Hent rapporten “Børn og unges måltidsvaner 2005-2008”

Fakta

Tidsplan

Februar, 2012 - december, 2012

Partnere

Fødevarestyrelsen

Financiering

Fødevarestyrelsen

I samarbejde med

DTU Fødevareinstituttet

Kontakt

Tove Vestergaard, Fødevarestyrelsen, tvl@fvst.dk, telefon 72 27 60 00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet