Om partnerskabet

Måltidspartnerskabet er et offentligt/privat partnerskab, etableret i 2012. Et netværkssamarbejde, hvor partnerskabet gennem de enkelte partnere på tværs af interesser og sektorer, ved fælles forpligtende og indholdsmæssigt samarbejde vil være igangsætter og katalysator for at gøre det nemt at spise sundere måltider i Danmark.

Måltidspartnerskabet vil markere sig som et stærkt partnerskab mellem de centrale organisationer, der samarbejder om at gøre det nemt at spise sundere.

Læse mere om partnerne her.

MPS_infografikker_cirkel

Måltidspartnerskabet målretter sine aktiviteter mod de dele af befolkningen, der har store udfordringer med deres mad og måltidsvaner.

 

Måltidspartnerskabet har en social profil og ønsker at gøre en forskel for de borgere, der lever med ulighed i deres og deres børns sundhed og madvaner.

Måltidspartnerskabet har fokus på lighed i sundhed på tre indsatsområder; udbud og efterspørgsel, struktur og politikker samt en indsats for bedre kompetencer. Og på tre arenaer; arbejdspladser, udespisning og detailhandel, læs mere her.

Måltidspartnerskabet vil arbejde med måltider og ikke enkelt fødevaregrupper og enkeltstående anbefalinger på næringsstofniveau. Vi mener, at det er måltider og mellemmåltider, der har betydning for vores mad og måltidsvaner. Ved at gøre det nemt og attraktivt at spise sundere måltider, kan partnerskabet medvirke til at gøre en forskel for vores madvaner – og dermed folkesundheden.

Det er med andre ord en vigtig fælles udfordring for Måltidspartnerskabet at medvirke til at gøre det nemt at spise sundere for voksne uden for erhverv, ufaglærte, kortuddannede samt for deres børn og unge.

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet