Kostråd, underernæring og rugbrød

24. november 2017

Vi har kigget tilbage på den seneste tids måltidsnyheder og bringer her et udsnit af, hvad pressen har beskæftiget sig med.

Officielle kostråd udfordres af nye medier

Selvom danskerne har størst tillid til de sundheds- og ernæringsoplysninger, de får fra myndighederne og sundhedsfaglige institutioner, har de næsten lige så stor tillid til den information, de får fra andre kilder, for eksempel venner, familie og sociale medier.  Viden fra disse kilder er dog ikke altid baseret på et solidt videnskabeligt grundlag. Mapp-centret på Aarhus Universitet har undersøgt dette i en ny rapport. Rapporten er bestilt af Fødevarestyrelsen.

I lighed med borgere i andre lande søger danskerne information om sund kost hos mange forskellige kilder. Brugen af internettet til informationssøgning, særligt blandt de unge, er dog mere fremtrædende i Danmark end i andre lande. I rapporten ser forskerne også på, hvordan borgernes brug af og tillid til evidensbaseret information kan styrkes, samt hvordan problemet med uvederhæftig information kan håndteres. Her har de blandt andet kigget til andre europæiske lande.

Rapporten konkluderer, at der er et potentiale for at myndighederne i Danmark i endnu højere grad kan engagere forbrugerne på de nye medier

Læs mere her hos Fødevarestyrelsen eller her hos AU.

Kamp mod underernæring

Underernæring har i den seneste tid fyldt en del i nyhedsdækningen af mad, måltider og sundhed En del af forklaringen er, at der for nyligt blev afsat 13,5 mio. kr fra Satspuljen til indsats mod underernæring. Det sker på baggrund af et samarbejde imellem Kost & Ernæringsforbundet, Dansk Tandplejerforening og Ergoterapeutforeningen. Samarbejdet har bl.a. resulteret i konkrete forslag til, hvordan man kan komme underernæring til livs ved bl.a. at etablere tværfaglige kommunale ernæringsteams i ældreplejen. Læs mere om indsatsen mod underernæring her.

På altinget.dk har der sideløbende været en debat om under overskriften Kommunal madservice – kan det blive bedre? Her har både Madkulturens direktør Judith Kyst og forkvinde for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Perry, meldt sig på banen. De taler begge for, at man i diskussionen om det frie madvalg for ældre skal huske, at det vigtigste er, at maden kan og bliver spist – særligt når det kommer til den del af plejekrævende ældre, der er, eller er i risiko for at blive, underernærede. Judith Kyst fokuserer særligt på, at rammerne er i orden, og at de ældre bliver involveret i måltidssituationen. Ghita Perry er derimod optaget af fagligheden ift. både mad og ældres behov, når man skal lykkes med gode og velsmagende måltider, som også kan spises. Læs Judith Kyst indspark til debatten her og Ghitas Perrys her.

Måltider i nye livssituationer

Vi bliver lidt hos mad til den ældre del af befolkningen, men bevæger os væk fra underernæring. En ny undersøgelse udarbejdet af AU-FOOD/MAPP Centret, Aarhus Universitet kigger på madvaner, livskvalitet og funktionsevne i forhold til mad og måltider hos borgere 60+, når de forlader arbejdsmarkedet og/eller mister en samlever – altså står i en ny livssituation.

Rapporten peger på, at der sker flere ændringer omkring mad og måltider, når man mister sin samlever, end når man forlader arbejdsmarkedet. Overskuddet til at lave mad reduceres og de nemme løsninger vælges, og der opstår ofte et behov for støtte. Borgere 60+ føler, at de har et højt vidensniveau om sund kost, men kun få er bekendte med, at kostrådene ændrer sig med alderen. Denne viden kan bruges til udarbejde materiale målrettet borgere 60+.

Undersøgelsen er bestilt af Fødevarestyrelsen. Læs mere her. Find rapporten her.

Efterskolernes Køkkentjans

28.800 unge går i år på efterskole. Her spiser de stort set alle deres måltider, og mange elever bliver i løbet af året direkte involveret i madlavningen. Derfor giver efterskolerne en helt unik mulighed for at give unge køkkenkompetencer for livet. Et nyt projekt, finasieret af Nordeafonden, vil udnytte denne mulighed. Projekt Efterskolernes Køkkentjans skal videreuddanne køkkenpersonale på 64 efterskoler og skabe kulinarisk interesse blandt 6.400 elever. Det er Efterskoleforeningen og Madkulturen, der står bag projektet.

“Danske forældre sender i dag deres teenagebørn på efterskole for at give dem dannelse for livet. Det er her, vi skaber oplevelser og kompetencer, så de bliver klædt på til at mestre deres eget liv – og tage vare på andre. At kunne begå sig i et køkken er lige så vigtigt som at kunne læse og skrive, så jeg er meget glad for projektet”, siger Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen

Læs mere om det nye projekt her.

Rugbrød – danskernes nationalret

Tilbage i 2014 blev stegt flæsk med persillesovs udråbt til at være danskernes nationalret. Hvis nationalretten skal afspejle, hvad der bliver spist mest af rundt om i danske hjem, burde retten dog været noget andet – nemlig rugbrød. Hver tredje dansker stiller rugbrød på bordet mindst en aften om ugen. Det dokumenterer en spørgeskemaundersøgelse som analyseinstituttet YouGov har lavet for Fuldkornspartnerskabet. Samme tendens peger Madkulturens madindex fra 2015 på. Den viste, at rugbrødsmadder var den mest populære ret til aftensmad.

Hverken Fødevarestyrelsen, læge Charlotte Bøving eller forbrugerekspert Anne Glad har noget negativt at sige om danskernes foretrukne aftensmad. Rugbrødsmadder kan smøres så de lever op til de officielle kostråd, de kan varieres så det er fleste kan lide det og er nemt for børnefamilier. Læs mere her hos Fødevarestyrelsen eller her hos B.T.

Der er lukket for nye kommentarer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet