Sprød svær, convenience og mere grønt

22. december 2017

Vi har holdt øje med mediernes måltids- og sundhedshistorier og bringer her et udvalg af nyheder, som man har kunne læse i den sidste måned af 2017.

Sprød svær på flæskestegen

Vi starter nyhedsoverblikket med en servicemeddelelse. Vil du være sikker på at få sprøde flæskesvær, så følg DTUs opskrift på den perfekte flæskesteg. I et nyt forskningsprojekt er de nemlig kommet frem til, hvordan man skal tilberede stegen, så den er mør og saftig med sprøde knasende svær.

Opvarm sous vide-badet til 58 °C

Stegen lægges i kogepose (evt. med laurbærblade) og vakuumpakkes

Tilbered i vandbadet ved 58°C i 5-8 timer. ½ time inden servering opvarmes ovnen til 250 °C

Stegen tages op af vandbadet og sværen tørres grundigt af

Gnid sværen med fint salt

Tilbered ved hård varme (250°C) i ca. 20 minutter – eller indtil sværen er sprød.

Læs mere her og velbekomme!

Convenience jul

Har du ikke tid eller lyst til selv at tilberede flæskestegen og den resterende julemiddag fra bunden, så du ikke alene. Mange benytter sig af måltidskasserne i hverdagen for at lette arbejdspresset om aftenen. Nu er flere og flere også begyndt at få hjælp i juletiden og benytter sig af julemåltidskasser. Nogle mener, at det er en falliterklæring mens andre synes, at det trods alt er bedre, at folk selv laver julemiddagen med lidt convenience og hjælp fremfor at købe alt færdiglavet. Men også salget af de færdiglavede retter stiger. Her har professionelle kokke brugt tiden i køkkenet, og man skal derfor kun selv tænke på opvarmning og anretning.

Læs mere om de forskellige holdninger for og imod convenience jul på politiken.dk.

Kaloriemærkning får os til at bestille sundere retter

Kræftens Bekæmpelse foreslår en ny metode til at få flere til at vælge de sundere retter på menukortet på spisesteder i Danmark. Hvis vi bliver præsenteret for retternes kalorieindhold er vi tilbøjelige til at bestille mindre kalorieholdig mad. Det konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en rapport, der gennemgår 14 videnskabelige studier fra 2014-16.

Læs mere her.

Inspiration til brug af grøntsager

Det er ikke kendskab til grøntsager, der er hæmskoen for at få flere grøntsager på tallerkenen, viser en nylig offentliggjort analyse fra Måltidspartnerskabet. Danskerne har nemlig et bredt kendskab til grøntsager og køber i gennemsnit 25 forskellige typer grøntsager hen over året. Alligevel peger 62 pct. af forbrugerne på barrierer i forbindelse med at købe og spise grøntsager. Der er derfor behov for inspiration til nye anvendelsesmuligheder for grøntsagerne – og gerne indenfor de retter, danskerne allerede spiser ofte.

Læs Dansk Handelsblads omtale af undersøgelsen her.

 

Der er lukket for nye kommentarer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Partnere i Måltidspartnerskabet